Kære medlemmer
Vi har den 10. marts indsendt vores indsigelse vedrørende udstykning af Dyrehavegårds
jorder, se Link til indsigelser mv.
Som vi skrev i forbindelse med vores indkaldelse til generalforsamlingen, er det markerne mellem Trongårdsskolen og Rævehøjvej, der skal bygges på først. Man kunne desværre forledes til at tro, at beslutningen om byggeriet her allerede er taget, inden borgerinddragelsen er vurderet, idet det forventede salg af arealet allerede er annonceret på kommunens hjemmeside, se her:
Bemærk dog forbeholdet, at kommuneplantillægget skal vedtages af politikerne først!
Foreningen har fået kopi af mange indsigelser fra borgere, derudover har alle de andre grundejerforeninger omkring Dyrehavegård også lavet indsigelser. Vi venter spændt på at høre, hvor mange
indsigelser, der er kommet. Gennemgående emner i indsigelserne er: Trafik, byggehøjder og bebyggelsesgrader.
Vores forslag om bro ved Anker Engelundsvej har vundet gehør – i hvert fald herude.
Vi har modtaget en opfordring til at støtte bevarelse af Møllen ved Stampen, se vedhæftede fil.
På gensyn til generalforsamlingen den 9/4 på Trongårdsskolen. Husk at tilmelde jer senest den 1/4.
På bestyrelsens vegne
Arne Kraglund
Write a comment