Deltag i debatten om anvendelse af Dyrehavegård og send indlæg til denne debatside:

­­­­­­­­­­­­­_________________________________________________________________

4.september 2012

På dagens budgettræf blev jeg gjort opmærksom på den debat, der foregår på grundejerforeningens hjemmeside om rygterne om en genbrugsplads på Dyrehavegårds jorde.

 

Lad mig straks berolige med, at der alene er tale om, at Lyngby-Taarbæk Forsyning har bedt kommunens forvaltning om at udpege en mulig placering af en ny genbrugsstation.

Forvaltningen har så set sig omkring og listet 6-7 mulige placeringer op i et notat som vi politikere endnu ikke har set.

En af disse er mig bekendt det nordvestlige hjørne af Dyrehavegårdsmarkerne.

Det kommende møde i byplanudvalget skal have en foreløbig drøftelse af, hvilke muligheder forvaltningen evt. skal arbejde videre med.

 

Jeg er desværre blevet citeret i DGO på en måde der kan fremstå som om jeg går ind for denne placering.

Det har ikke noget på sig - jeg afventer notatet fordomsfrit og har blot sagt til avisen, at det helt generelt er svært at finde en placering, hvor der ikke er naboer der vil føle sig generede.

 

Hvorfor er det overhovedet er på tale med en ny placering?

 

Jo, det skyldes, at der er stadigt større miljøkrav til, hvor mange fraktioner man skal sortere i på genbrugspladserne - og det er der ikke plads til på Firskovvej.

Desuden har kommunen muligvis planer om at opgradere området. Ikke til Bilka, (det har et flertal af os sagt nej til), men til andre former for pladskrævende detailhandel m.v.

 

Som formand for forsyningen er jeg imidlertid mindst lige så optaget af om vi i stedet kan

1) begrænse affaldsmængderne så der ikke bliver brug for en ny og større genbrugsplads. Fx ved at indføre husstandssortering af glas, papir, metal og plast og

derved undgår ture til de relevante containere og samtidig øger genbruget. Vi undersøger i øjeblikket erfaringerne fra nabokommuner, der forsøger sig, bl.a. Herlev og Gentofte

2) smidiggøre storskraldsordningen (fx med mulighed for at ringe efter bilerne i stedet for faste afhentningsdage) og også på den måde nedbringe trafikken til Firskovvej

3) overveje om vi kunne indgå aftaler med nabokommunerne, så vi slet ikke behøvede en hel stor genbrugsplads her i kommunen selv men kunne nøjes med en eller to fredelige grenpladser.

 

En ny genbrugsstation er således ikke aktuel hverken i år eller næste år.

Men der er tale om rettidig omhu at tage en indledende drøftelse af hvor i vores fuldt udbyggede kommune man kunne placere en sådan størrelse, så den generer færrest mulige naboer og er rimeligt let at komme til og fra.

 

Gode ideer er meget velkomne!

 

Med venlig hilsen

 

Henrik Brade Johansen, MKB (RV)

Fm. for bestyrelsen i LTF

Medlem af byplan- og økonomiudvalgene

 

 

______________________________________________________________

Kære Miljøminister Ida Auken

 

Jeg skriver til dig i anledning af, at Lyngbys borgmester Søren P. Rasmussen har fremlagt et forslag for Dyrehavegårds jorder, dvs. matriklen, der helt klart strider imod de gældende regler i Planloven og Miljølovens bestemmelser om OSD.

Se det vedhæftede kort med områder indrammet med rød markering.

 

Den politiske situation er ved at spidse sig dramatisk til, der er tale om en parallel til den tidligere ”Farum-sag”.

Borgmesterens planer omfatter en række ”sale and lease back projektér” af juridisk og økonomisk tvivlsom karakter, som de er beskrevet i kommuneplanen for Dyrehavegårds jorder.

 

Jeg skal derfor henstille til dig, at du som minister præciserer den gældende Planlov og Miljølovens bestemmelser om OSD overfor Lyngby kommune, ellers ser jeg mig nødsaget til at videre bringen sagen i samrådet.

 

Planerne berører ca. 30 % af det samlede areal på Dyrehavegårds jorder. Byggeriet omfatter bl.a. et 40.000 m2 stort erhvervsbyggeri og en ny genbrugsplads på arealer, der ligger nær ved en grundvandsindvinding og -boring i Trongårdsområdet. Derudover omfatter projektet et kollegium, ældreboliger og et plejehjem.

 

Der er således tale om et særdeles stort projekt, der vil ændre grundlæggende på miljøet og brugen af Dyrehavegårds jorder, som i dag er et aktivt landbrug med jordbrug, hestefolde og opstaldning for mere en 70 heste.

Man ønsker også at ophæve en række servitutter vedr. skovgrænsen og byggehøjden op mod Dyrehaven.

 

Borgmester Søren P. Rasmussen har den opfattelse, at Dyrehavegårds jorder kan bebygges uden hensyn til de gældende bestemmelser i Planloven og OSD i det omfang, området efterhånden frikøbes for hjemfaldspligten (Københavnerjord).

 

Idet Dyrehavegårdsagen nu har stået på i 3 år, vil det være politisk uansvarligt, hvis ikke der bliver grebet ind nu fra de statslige myndigheder med en lovpræcisering over for Lyngby kommune.

 

 

Venlig hilsen

Mogens Friis

 

Langs Hegnet 39

2800 Kgs. Lyngby

Tlf. 4593 0778

 

______________________________________________________________

2.september 2012

 

Genbrugspladsen bør ikke flyttes; efter udvidelsen af området til haveaffald er forholdene blevet langt mere tilfredsstillende.

Der er også god plads ved de andre containere. Pladsens beliggenhed i noget der minder om et industriområde er ideel.

Man tør ikke tænke på den mængde arbejdskørsel en flytning ville medføre, det ville nødvendiggøre en kraftig udvidelse/ændring af infrastrukturen ved Dyrehavegård.

Man har en lumsk mistanke om at den planlagte (?) flytning – som der overhovedet ikke er fremført argumenter for –

skyldes at man vil gøre plads til Bilka på genbrugspladsens nuværende areal. De skumle kræfter bør bekæmpes!

 

Venlig hilsen

Flemming Olsen

Hjortekærsvej 143 D

 

______________________________________________________________

31. august 2012

 

Som udgangspunkt er jeg ikke tilhænger af at begynde og benytte Dyrehavegårds jorde til noget som helst andet end de bliver i dag.

Men det værende sagt, så kan jeg godt følge at det realistisk set er en utopi at tro på at de vil kunne bibeholdes til landbrugsjord og hestehold i al evighed.

Når det så også er sagt, så må jeg til gengæld også blankt indrømme, at der IMO er en fandens til forskel på at ville benytte en del af området

til at opføre nybyggeri til forskellige formål, og så på at ville flytte en genbrugsplads fra en eksisterende placering, og så ud i et område som Dyrehavegårds jorde.

Det giver ikke umiddelbart nogen mening, og der må være nogen, der har indtaget bevidsthedsudvidende medikamenter, for at komme med et sådant forslag.

Genbrugspladsen ligger udmærket hvor den ligger i dag, og at så meget som at overveje at flytte den ud på Dyrehavegårds jorde kan kun betragtes som

et ugudeligt spild af penge og gennemført "galimatias".

 

Christian Girbo

Skovfryd 18

2800 Kgs. Lyngby

 

_______________________________________________________________

30.august 2012

 

Det er jo oplagt, at LTKs kommunalpolitikere med borgmesteren i spidsen er

over-ivrige efter at få bebygget Dyrehavegårds arealer - uvist af hvilken

grund. Hospital har været på tale for nogle år siden, hvilket gudskelov blev

skrinlagt, stadion har også været på banen, men det er også for tiden

stillet i bero. Plejehjem tæt på Trongårdsskolen er vist stadig på vej, men

nu kommer så en flytning af genbrugspladsen på tapetet hos politikerne. Man

kan undre sig, hvorfor de ønsker at flytte genbrugspladsen, der i forvejen

ligger i et industriområde med forholdsvis gode tilkørselsforhold via

Firskovvej fra Klampenborgvej, uden at nogen skal belaste bymidten med

trafik til/fra genbrugspladsen. Men det er måske der, at man ønsker et

Bilka-supermarked placeret?

 

Man kunne også godt forestille sig, at vores kommunalpolitikere har en

skjult dagsorden - det er jo ikke usædvanligt hos politikere. Man kunne

meget vel tro, at forslaget om en flytning af genbrugspladsen kun er et spil

for galleriet, fordi man så har noget at handle med, når det, man virkelig

ønsker placeret på Dyrehavegårds arealer kommer på bane. Så kan man bedre

sælge det, man egl. ønsker, når man har noget, der er "meget værre", man så

nådigt trækker tilbage. Så får politikerne i sidste ende deres vilje, står

med glorien velpudset på deres hoveder, har fået deres rædselsprojekt

igennem, og vi andre står med sorteper og ødelagte naturarealer i vores

lokalområde.

 

Lad os håbe, at vælgerne ved næste kommunalvalg husker, hvor håbløse

politikere, vi har haft i den indeværende periode, og at der er bedre

kandidater på bane, som vi kan stemme ind på posterne.

 

Mvh

 

Anders Bjørn Langelo

Lundtoftevej 282

DK-2800 Kongens Lyngby

 

__________________________________________________________

18. januar 2012

 

Venstre kan ikke planloven

 

I den seneste debat om Dyrehavegård har der indsneget sig den misforståelse, at en kommende letbane med en station i Lundtofte DTU helt automatisk vil gøre Dyrehavegårds jorder til et stationsnært område. I planloven er det trafikknudepunkter med flere samvirkende trafikformer f.eks. S-tog, letbane og busser der er afgørende, og et sådant er Lyngby station og definerer dermed princippet for stationsnærhed i Lyngby-Taarbæk kommune. En letbanestation ved Lundtofte DTU vil ikke ligge indenfor Planlovens rammer om et trafikknudepunkt og stationsnærhedsprincip. Planmyndighederne har tidligere meddelt Lyngby-Taarbæk kommune, at det gør Lyngby Stadion heller ikke. Problemstillingen er helt krystalklart for enhver, undtagen for Venstre.

 

I den seneste debat i DGO om Dyrehavegård den 18.1.2012, siger Venstres Paul Knudsen, at Dyrehavegårds jorder ikke kan ligge hen til evig tid. Politikeren Paul Knudsen sidder heller ikke i Lyngby byråd til ”evig tid”, men han vil så hjertens gerne ødelægge naturen, mens han kan få muligheden for det, – et noget kedeligt eftermæle at få, må man sige.

 

Venstre var med til at bruge ca. 1 mil. kr. til en konsulentundersøgelse omkring Station på Dyrehavegårds jorder med et erhvervsbyggeri. Svaret om økonomien var så skræmmende, at Venstre forlangte undersøgelsen hemmeligstemplet, af konkurrencehensyn - sædvanligt Venstre-hykleri af 1. klasse. Venstre undgik i det mindste, at dumme sig økonomisk ved at lade Dyrehavegårds jorder ligge i denne omgang, men der er alt mulig grund til at være på vagt overfor evt. nye planer, senest har Venstre medlemmer luftet tanken om, at et Bilka på Dyrehavegårds jorder.

 

Venstres taktiske plan er, først at forhindre en genforpagtning af Dyrehavegård og dernæst at vanskeliggøre en fortsat landbrugsdrift på Dyrehavegårds jorder, for at bane vejen for et erhvervsbyggeri.

 

 

Mange hilsner

Mogens Friis

Langs Hegnet 39

 

_____________________________________________________________

1. november 2011

Vi er mange, der gerne vil bakke Jens op på Dyrehavegård

 

Det er min opfattelse, at Jens driver Dyrehavegårds jorder på en rigtig god måde – dels er jordbruget uden pesticider, og dels er det mit indtryk, at Jens har et godt forhold til alle grundejerforeningerne.

Med en udbudsrunde kan man risikere at få en ny forpagter på gården, og man kan jo ikke vide, hvad han har af ideer om landbrugsdriften og forholdet til naboerne.

 

Så vidt jeg har forstået, er den hektarstøtte, der er knyttet til jorden, juridisk set givet til Jens personligt og hans drift, og derfor er han i sin fulde ret til at tage den med sig til et andet landbrug.

Det er tvivlsomt, at en anden forpagter kan få tilsvarende støtte fra EU i den bevillingsperiode, som er givet til Jens. Hektarstøtteperioden følger ikke udbudsperioden for Dyrehavegårds drift.

 

Derfor mener jeg, at man nu er havnet i en højst usikker situation, og at det vil være på sin plads, at grundejerforeningerne træder i karakter med en underskriftsindsamling, sådan at ovenstående aspekter også kan indgå i udbuddet.

Dvs. et godt naboskab og gerne fortsat et landbrug der tager hensyn til grundvandet og luften, samt en stabil og sikker drift. Der er helt sikkert mange, der vil betakke sig for at få støvskyer af sprøjtegift ind over parcelhusområderne.

 

Venlig hilsen

Mogens Friis

Langs Hegnet 39

___________________________________________________

Publiceret i det grønne område den 31. marts 2009

 

Et nyt superligastadion skal ikke ligge på Dyrehavegård!

 

Af borgmester Rolf Aagaard-Svendsen og kommunalbestyrelses- og økonomiudvalgsmedlem Jesper Andersen-Rosendal (C)

 

Alternativt stadion skal undersøges nu. Det er overskriften på forsiden af det grønne område den 19 marts 2009.

Baggrunden er, at et politisk flertal i kommunalbestyrelsen vil have udarbejdet et høringsmateriale om en stadionløsning for fodbold på Dyrehavegård som et alternativ til det allerede udarbejdede

høringsmateriale om en helhedsløsning for såvel elite- som breddeidrætten på det nuværende Lyngby Stadion, som vi konservative hidtil er gået ind for og fortsat går ind for.

Dyrehavegårdløsningen er efter vor opfattelse fuldt belyst, men vi har hidtil ikke modsat os, at dette alternative materiale udarbejdes, da det kunne fjerne grundlaget for de myter og påstande,

som Venstre og De radikale så energisk har fremført.

Nu ved vi imidlertid, at det vil forsinke processen med adskillige måneder og samtidig koste 0,8 mill. kr. at fa udarbejdet. Det finder vi er spild af borgernes skattekroner, og det kan vi ikke være med til.

Det vil nemlig ikke ændre vor holdning til placeringen af et nyt stadion. Derfor har vi i kommunalbestyrelsen stemt imod en tillægsbevilling til udarbejdelse af et høringsmateriale om en Dyrehavegård-løsning.

Når vi ønsker en løsning på det nuværende stadion, er der flere grunde hertil:

- Vi ønsker en helhedsløsning for idrætten og ikke en adskilt løsning med fodbold ét sted (Dyrehavegård) og de øvrige idrætsgrene et andet sted (det nuværende stadion)

Vi ønsker at bevare Dyrehavegård som et åbent landbrugsområde. Det er unikt for Lyngby-Taarbæk, og det skal det blive ved at være.

Derfor skal mellem en tredjedel og halvdelen af området ikke bruges til et stadion med tilhørende træningsanlæg, parkerings- og trafikanlæg og erhvervsbyggeri

Vi ønsker også at bevare det nuværende stadionareal som et stort åbent, grønt område i Lyngby. Et superliga-stadion med tilhørende erhvervsbyggeri forhindrer ikke dette.

Det viser det udarbejdede høringsmateriale, der vil kunne ses på www.lyngbyidraetsby.dk. Hele træningsarealet kan bevares,

og et atletik-anlæg i Badeparken kan anlægges uden at ødelægge dette områdes grønne karakter.

Hvis Venstre og De Radikales ønske om et fodboldstadion med tilhørende træningsbaner skal gennemføres, vil Dyrehavegårds jorder,

som de kendes i dag, forsvinde i store anlæg og byggeri. Men det vil dele af det nuværende stadionanlæg også.

De to partier vil nemlig bygge boliger på en del af træningsanlægget. Det er den eneste måde, de kan skaffe penge til dækning af de store beløb,

der skal betales til Københavns Kommune for at kunne bruge Dyrehavegård til et fodboldanlæg.

De to partiers planer indebærer således langt mere nybyggeri i kommunen end det forslag, vi konservative går ind for, og de rummer ikke en helhedsløsning for idrætten.

 

_____________________________________________________

Marts 2009, Mogens Friis klager til Tilsynsrådet over LTK:

 

Pressemedelse:

Lyngby kommune betaler for projekteringsundersøgelse til et privatfinansieret milionstadion - derfor bringes kommunens projekteringsundersøgelse for Tilsynsrådet.

 

--------------------------------------------------------------------------------

I anledning af den forestående undersøgelse af et alternativt stadion, hvor der foreløbig er bevilget 600.000 kr. - det forlyder, at beløbet kan stige til op over en mio. –

til en projekteringsundersøgelse til det privatfinansierede stadion på Dyrehavegårds jorder, vil der,

såfremt Lyngby Kommune ikke afgrænser undersøgelsen til de relevante lovmæssige bestemmelser,

men udvider undersøgelsen til også at omfatte en decideret projekteringsundersøgelse, ske en anmeldelse til Statsforvaltningen for København,

Tilsynsrådet, idet man derved blander forskellige hensigter og økonomiske interesser i stadionsagen - dels den kommunale og dels den helt private - hvilket i den foreliggende situation er groft lovstridigt.

 

En projekteringsundersøgelse er finansielt at betragte som en omkostning ved en indledende byggeproces, derfor kan kommunen ikke gå ind og støtte Lyngby Boldklub A/S indirekte på denne måde.

Lyngby Kommunes opgave kan kun alene være at undersøge omkostningerne for hjemfaldspligten og andre lovmæssige økonomiske forhold, der kan have indflydelse for den private bygherre.

 

Nedenstående er sendt til den Konservative og den Socialdemokratiske byrådsgruppe.

--------------------------------------------------------------------------------

 

Privatundersøgelse finansieres af Lyngby Kommune

 

Kommunalbestyrelsen i Lyngby har bevilget 600.000 kr. til en undersøgelse af et privat finansieret stadion på Dyrehavegårds jorder. Den konservative gruppe med borgmesteren stemte imod.

Det må sikkert undre mange borgere i Lyngby, at der skal iværksættes en gratis undersøgelse for skatteborgernes penge til et 100 % privatfinansieret stadionprojekt betalt af skatteborgerne.

 

Hvem, der skal forestå undersøgelsen, står hen i det uvisse, men at det bliver et lokalt projekteringsfirma som f.eks., COWI eller Rambøll er sandsynligt.

Der kan således være tale om firmaer, der på en gang skal undersøge forudsætningen for det alternative stadion, og samtidig senere vil have interesse i et evt. stadionbyggeri - kan man kalde det en uvildig undersøgelse?

 

Den del, som alene vil være kommunens andel, kunne Lyngby Kommune med lethed selv beregne - uden at det skulle koste så meget som 1 krone.

M.h.t. de undersøgelser af Plan- og miljølovens bestemmelser, man skal foretage - kan de fås for et frimærke til 5,50 kr. plus administrationens arbejde.

 

Derfor bør undersøgelsen skilles ad i to selvstændige dele - en privat del, der betales af Lyngby Boldklub A/S vedr. en projekteringsundersøgelse af et alternativt privatfinansieret stadion, og en offentlig del,

der kun vedr. de kommunale dele af projektet, ellers blander man forskellige hensigter og interesser sammen - jeg vil stille spørgsmål ved, om det er en både fornuftig og lovlig måde at gribe det an på.

 

Et flertal i kommunalbestyrelsen af Konservative og Socialdemokrater er allerede imod et stadion på Dyrehavegårds jorder. Derfor forekommer det absurd, at skatteborgerne skal betale 600.000 kr.

eller mere for en undersøgelse, som vitterlig er en projekteringsundersøgelse for et privatfinansieret stadion. Den regning hører hjemme i Lyngby Boldklub.

 

Venlig hilsen

Mogens Friis

 

Langs Hegnet 39

2800 Kgs. Lyngby

Tlf. 4593 0778

 

 

­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­____________________________________________

Marts 2009, Mogens Friis:

 

Fodboldkampe uden tilskuere

 

Gennemsnitstilskuerantallet på Lyngby Stadion til samtlige kampe med Lyngby Boldklub lå på mellem ca. 1.264 og 2.400 sidste år i 2008 iflg. DGO.

 

Sagligt set er det langt flere end de trods alt få, der deltager i debatten om stadionsagen, men i længden vil 2.400 tilskuere ikke se ud af ret meget på et stadion med plads til 10.000, også selv om det er et spritnyt lysegrønt elitestadion, vil det i længden se lidt halvtomt ud.

 

På FCK's stadion Parken har Don Ø. imidlertid løst problemet med de manglende publikummer med et stort antal papfigurer bagved målene i begge ender, og det ser da også nydeligt ud, og det ses ikke når TV sportens kameraer panorerer hurtigt forbi, så ligner det forveksling næste rigtige mennesker, men entreindtægter giver det jo ikke.

 

Kan man forsvare et nyt dyrt elitestadion, der besøges af ganske få tilskuere på en af forstædernes dyreste og mest attraktive grunde? Så skal man da være landsbytosse eller uansvarlig politiker fra Venstres og Radikales ny Alliance LTKversion 2009 - navnet lyder som et oversmart computersystem af de mere ubrugelige af slagsen, der kan bryde sammen når som helst - nej så hellere en god lille snusfornuftig og ærlig lommeregner den går man ikke fejl af - fik I pointen?

 

Venligst

Mogens Friis

____________________________________________________

Marts 2009, Lene Kaspersen:

 

I Det Grønne Område fremturer Søren Rasmussen fra Venstre med kravet om at etablere et superligastadion på Dyrehavegårds jorde - Et landbrugsareal - som er unikt - og da det ligger så tæt på storbyen, bør det bevares. Jeg ved godt at venstres Poul Knudsen kalder det "en brakmark" -deri er jeg ikke enig.

Det er et landbrug, der drives miljøvenligt bl.a. fordi, der ligger store drikkevandsreserver nede under.

 

Der har i Regionsammenhæng været afholdt borgerrmøder flere steder bl.a. på Axelborg - hvor 73% af samtlige adspurgte ønsker, at vi bevarer de resterende grønne åndehuller omkring København , og det er indarbejdet i Regionplanen. - Og heller jf. fingerplanen og stationsnærhedsprincippet, kan dette projek gennemføres - ikke mindst pga. de store arealer - også på Dyrehavegårds jorde, der skal sælges til erhverv for at finansiere blot en del af dette stadion. - Først skal der jo erlægges 100 mio kr. i frikøb til Københavns Kommune i frikøb, og så skal yderligere det nuværende stadion sælges til byggeri - og her regnes med ca. 55 -60.000 etagemeter, som vil øge trafikken i området omkring Sorgenfrigårds Grundejerforening og Fortunbyen i utåleligt omfang. Det glemmer Søren Rasmussen af fortælle.

 

Samtidig "truer" Søren Rasmussen fra Venstre Sorgenfrigårds Grundejerforening med et kæmpebyggeri på 30.000 m2 i forbindelse med stadion på nuværende placering - Jeg må sige - at et flertal i kommunalbestyrelsen har besluttet - og meldt offentllig ud, at der ikke bliver besluttet noget projekt før, at borgerne er blevet inddraget - så heller ikke her er Søren Rasmussen Venstre på sikker grund - postulater - postulater - som ikke forholder sig til fakta - men kun går ud på at stille et flertal i kommunalbestyrelsen i et dårligt lys.

 

Netop fingerplanen og stationsnærhedsprincippet forhindrer, at disse projekter kan gennemføres uden Miljøcenter Roskildes godkendelse. Dette sammenlagt med borgerinddragelsen sikrer, at der ikke sker noget - uden at borgerne er hørt.

 

Den ny alliance: - Enhedslisten - Venstre - Socialistisk Folkeparti - Radikale og Dansk Folkeparti må jo stå bag Søren Rasmussen Venstre - Det er jo lidt ejendommeligt, når man tænker på, at nogle af disse partier har endog stærke bånd til Danmarks Naturfredningsforening, som i hvert tilfælde tidligere har været modstander af bygning på Dyrehavegårds jorde.. Men Danmarks Naturfredningsforening har måske skiftet kurs?

 

Venlig hilsen

 

Lene Kaspersen, 1. viceborgmester - formand for byplanudvalget og medlem af Regionsrådet i Hovedstaden

________________________________________________________________

Marts 2009, Mogens Friis:

 

 

Venstre og Radikale taler udenom når de ikke vil fortælle Lyngbys borgere om hvor meget et superliga stadion på Dyrehavegårds jorder vil koste og hvilke følger det kan få for Lyngby kommunes andre opgaver indenfor daginstitutioner, skoler og ældreområdet. Udgifterne til et helt nyt superliga stadion vil blive en kolossal belastning af økonomien og medføre nødvendige massive nedskæringer på andre af kommunes vigtige opgaver - mon vælgerne vil spille hasard med Lyngby kommunes økonomi for en fodboldklubs urealistiske ambitioner. Hvem andre end skatteborgerne skal betale gildet til et stadion til 600 mil kr. og dertil en hjemfaldspligt på 340 mil kr. Jeg venter stadig på et svar fra Venstre og Radikale om økonomien i det stadionprojekt, samt en forklaring om hvordan milijømyndighederne i Danmark og EU vil se på et projekt der vil skæmme det grønne område op til Dyrehavens fredet natur.

 

 

 

Venlig hilsen

Mogens Friis

 

______________________________________________________________________________________________________

5. november 2008 i DGO, Lene Kaspersen (K), viceborgmester i Lyngby-Taarbæk:

Borgernes ejendom

Al kommunal jord er borgernes ejendom. Dvs. Dyrehavegårds jorde er borgernes ejendom. Derfor kan og vil ikke vi overdrage den til en privat virksomhed, som Lyngby Boldklub er.
Et flertal af kommunalbestyrelsen, vi Konservative, Socialdemokraterne og Aase Steffensen har med demokratisk flertal besluttet. at Lyngby Stadions fremtidige placering er på Lyngby Stadions nuværende plads.
I forbindelse med de to projekter, der blev udarbejdet, blev det også undersøgt, hvad de ville koste hver især, derfor blev der lagt lige store grundarealer til grund for beregning af økonomien.
Uanset placeringen - som ikke står til diskussion – skal der, hvis der skal ske en større renovering af Stadion sælges noget areal til erhverv for at få en finansiering på plads. Hvor mange etagemeter, der ender med at blive godkendt, afhænger af forhandlinger med boldklubben om projektet, herefter borgerinddragelse og endelig godkendelse af Miljøcenter Roskilde. Foreløbig ligger der kun en godkendelse fra Økonomiudvalget – projektet har ikke været i Byplanudvalget ej heller i Kommunalbestyrelsen.
Borgmesteren har her i avisen tilkendegivet, at borgerne bliver inddraget. Men for at gøre det klart, så er også jorden på Lyngby Stadion kommunal (borgernes) – så økonomien er den samme – al jorden er borgernes jord.
Så postulater om, at det ene koster kommunen millioner, medens det andet bedrer kommunens økonomi er ikke korrekt.
Vi kan imidlertid have en fordel ved at samarbejde med boldklubben og evt. salg af et antal etagemeter for at få en større renovering af hele området til en egentlig idrætsby, til glæde for alle idrætsgrene.

 

Hvad foregår der?

Oktober 2008 Læserbrev i DGO fra Mogens Friis: Trafikaos og trafikpolitik

Der flyder stadig en lind strøm af uigennemtænkte forslag og planer om trafikpolitiske emner og ikke mindst om stadionsagen, der ikke vil dø - men det kommer den til, for beboerne i Hjortekærsområdet har helt andre planer mht. deres nærområde, hvor en fredning af Dyrehavegårds jorder har en absolut første prioritet.

Det er et kendt problem ved større stadions med plads til 10.000 tilskuere, at det giver et øget trafikpres, som er hverdagskost i forbindelse med et sådant stadion med mange træningsbaner og et stort erhvervsområde, hvor der er træning og kampe flere gange om ugen. Der er ingen tvivl om, at flertallet af grundejere i Hjortekærsområdet vil betakke sig for at blive trafikbelastet langt ud over, hvad der er rimeligt.

Med al tydelighed anskueliggjorde Eremitageløbet søndag den 5.10 det kolossale trafikkaos, der hersker, når mindst 10.000 biler skal til og fra området ved Dyrehavegårds jorder. Trafikforskere forudser i øvrigt en stigning i trafikken på 15-20 % inden for en periode på 10 år. Dette vil belaste både Motorringvejen, alle gennemgående veje samt mange lokale veje i Lyngby. Derfor er der al mulig grund til at tænke sig særdeles godt om, når det gælder trafikpolitiske problemstillinger og placering af stadions og andre store byggeprojekter som fx indkøbscentre m.v., der tiltrækker mange mennesker. I den forbindelse er der jo en god grund til, at man i planloven lægger vægt på et centralt trafikknudepunkt som Lyngby Station (stationsnærhedsprincippet), således at vejene ikke bliver fuldstændig blokeret af biler, der umuliggør den lokale trafik og er til stor gene for beboerne. Planloven peger entydigt på, at man skal begrænse både de miljømæssige og trafikale problemer, der er i forbindelse med placering af indkøbscentre og stadions.

 

Et stort stadion til 10.000 tilskuere er næppe et folkekrav, men selvfølgelig ønsker borgerne moderne og ordentlige sportsfaciliteter. Ovennævnte problemstillinger vil kræve en grundig analyse, som man skal give sig god tid til, og spørgsmålet er vel også i den sidste ende, om Lyngbys borgere ønsker det grønne område forvandlet til et trafikhelvede.

Jeg har meget svært ved at se, at der i den førte debat overhovedet bliver taget hensyn til at bevare de kvaliteter, Lyngby har som en grøn kommune. Bl.a. derfor er det et meget stort ønske at få fredet Dyrehavegårds jorder.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________

 

 

Oktober 2008: Læserbrev til ’Det grønne Område’, Lyngby Taarbæk.

 

Planerne for udbygning af Lyngby stadium.

 

Der er et påtrængende behov for at modernisere og forbedre svømmehallen og idrætsfaciliteterne ved Lyngby Stadium.

 

Derfor er det glædeligt at Lone Schou-Hansen, formand for Fritidsudvalget i Lyngby-Taarbæk Kommune gerne vil fremskynde et arbejde, der betyder så meget for livskvaliteten og folkesundheden.

 

Det betyder dog ikke nødvendigvis, at der også skal bygges et ’superliga’ stadion og privatfinansieret erhvervsbyggeri midt i det grønne område med Bondebyen, villakvarterer, kolonihaver og rekreative fritidsarealer som nærmeste naboer.

 

Den uheldige placering vil medføre stærkt forøget lysstyrke, lydniveau, trafikbelastning, parkeringsbehov og hærgen af potentielle fodboldbøller midt i ’det grønne område’, der udgøre en vigtig del af hele kommunens rekreative arealer.

Det projekt er hverken velovervejet eller visionært.

 

Udbyg de eksisterende idrætsarealer til glæde for den brede idrætsudøvelse og omdan hele området mellem Badelandsparken og Gyrithe Lemches Vej til et offentligt tilgængeligt grønt område med blandet anvendelse til legepladser, boldbaner, tennisbaner og lignende sportsaktiviteter samt arealreservation til udvidelse af Sportshallen og Svømmehallen. En udvidelse af de eksisterende kolonihavearealer vil ligeledes være i god overensstemmelse med Lyngby-Tårbæk Kommunes grønne profil – til hjælp med finansieringen ville det ikke være utænkeligt at opføre fem - seks punkthuse i et grønt boligområde på den fjerneste del ned mod Gyrithe Lemches Vej i en samlet grøn kile med gang- og cykelstier fra Bondebyen ned over de grønne områder ved Parkkirkegården og Borrebakken helt til Brede.

 

Et eventuelt fremtidigt 'superliga' fodboldstadion, hvis vi skal have sådan et, ligger afgjort bedst i tilknytning til motorvejen, hvor der i forvejen er et højt støj-og lysniveau, og hvor der er let og uhindret tilkørsel for biler og busser. En placering på arealet mellem Trongårdskolen og motorvejen med tilkørsel og parkering i tilknytning til motorvejsudfletningen ved Klampenborgvej kunne være en mulighed, og hovedparten af Dyrehavegårdsarealer vil fortsat være friholdt med uhindret kik fra Helsingørmotorvejen til ubebyggede arealer.

 

...både amatøridrætsudøverne, motionisterne, friluftsfolket, kolonihavefolket, parcelhusbeboerne og bondebybeboerne vil være glade helt uanset partitilhørsforhold.

 

Med venlig hilsen

Flemming Aalund, arkitekt MAA
Borgevej 37. 2800 Kgs. Lyngby

tel.: 45 80 63 90

E-mail: <aalund@alund.dk>

Fuglevad den 11. juni 2008.

Kommunalbestyrelsen

i Lyngby-Taarbæk.

Vedrørende: Stadions placering med videre.

På et møde den 11. juni 2008 afholdt i Sorgenfrigaards Grundejerforening blev repræsentanter for Hjortekær Grundejerforening, Trongårdsparkens Grundejerforening, Hvidegårdsparkens Grundejerforening, Bondebylauget og Sorgenfrigaards Grundejerforening enige om følgende:

For at bevare Lyngby–Taarbæk Kommunes grønne præg støtter vi Stadionarenaens samt de tilhørende træningsarealers nuværende placering.

Foreningerne er positive for idrættens behov for en modernisering af faciliteterne. Det er dog afgørende, at der ved udformningen af stadionarenaen tages hensyn til de nærliggende boligområder:

· at generne ikke får et omfang, der er større, end i dag

· at det grønne præg for hele området bevares

· at den bygningsmæssige udformning af arenaen ikke antager en væsentlig ændret karakter i forhold til i dag

· at der etableres en holdbar løsning for trafikafvikling og parkering

 

Foreningerne ønsker at blive inddraget i de videre tanker i projektforløbet ved at deltage i drøftelser og høringer undervejs.

På vegne af ovennævnte foreninger

 

Jan Steiner Johannes Vedtofte

 

Hjortekærs Grundejerforening Sorgenfrigaards Grundejerforening

Kopi: Lyngby Boldklub A/S. Att.: Torben Røsler.

SF i LTK kan godt forestille sig at Dyrehavegårds jorde helt eller delvis og på et eller andet tidspunkt kan anvendes på anden vis end nu. Men det må besluttes og ske ud fra nogle tungtvejende hensyn til noget evt. nyt.

Dels noget der passer til området karakter og dels noget der kommer almenvellet til gode. I efteråret 2007 havde vi faktisk en løs ide om at der måske kunne være et hospice (formentlig så langt mod øst som muligt), hvor kommunen således kunne bidrage til at afhjælpe et stigende samfundsmæssigt behov. Grønne arealer med en anden tilgængelighed og oplevelsesmuligheder er heller ikke fremmed for os, herunder heller ikke nogle former for idræts-/motionsfaciliteter. Problemet ved en evt. stadionbyggeri er ikke primært idrætsindholdet, men det medfølgende erhvervsbyggeri der skal finansiere sagerne. Det ligner en høj pris at skulle lave området om til et område for kontor og liberalt erhverv mv. blot for at få etableret en enkelt facilitet til fodbold - der bruges nogle timer om ugen en del af året. Området ligger uden for hvad der i den overordnede planlægning indgår til erhverv, og at lave om på det med alkens dispensationer for et så lille og afgrænset formål, synes vi ikke umiddelbart om. Det er en forkert 'trækhest' at sætte for den kommunale planlægning. Hvis der skal søges nogen dispensationer i denne sag, bør det nok være hos DBU for dette forbunds selvoppustede regler/krav for specielle stadions på aktieselskabers præmisser, og ikke hos de offentlige planmyndigheders demokratisk gennemarbejdede planer for den fysiske udvikling. Også i den henseende er det en forkert 'trækhest' at sætte foran og en for høj pris i dette område. En væsentlig faktor for os er også om kommunal jord - omend det bliver via salg og betyder kroner i kommunekassen - i det omfang skal tilgå en enkelt idrætklub, der i forvejen har faciliteter bedre end de fleste klubbers. Kommunalbestyrelsen har endnu til gode at se et forslag fra forboldaktieselskabet og de private bygherreinteressenter, men der skal for os at se være særdeles mange nyskabende tiltag som er indlysende i almenvellet favør (helt særlig arkitektur, økologisk byggeri, parkering i jorden, sikkerhed for en kollektiv trafik (letbane) tæt ved, bred sideløbende nonprofit funktionalitet etc.) for at opveje ulemperne ved at ændre området.

(PS - ordet oppustet i forbindelse med DBU må være rendt mig i tasterne efter at jeg forleden i Politikens referat af en AGF-Lyngby superligakamp læste, at det mest opmærksomhedsskabende næsten havde været nogle hoppeborge til børnene. Men det var jo altså også Aarhus stadion!)

Venstre klemmer nyt stadion ind imellem børnehave og motorvej

 

Skal man tro DGO’s artikel fredag d. 3.april med skitse af, hvor et nyt stadion kunne påtænkes opført, så vil det betyde, at det skal kiles ind mellem Dyrehavens Skovbørnehave og Helsingørmotorvejen.

Den angivne mulighed udstiller helt klart, at Paul Knudsen er klar over, at Venstres forslag er på kant med stationsnærhedsprincippet på 600 meter.

PK udtaler sig om, at han vil slå et slag for, at det ikke vil blive et stort problem med støj, og at der vil være gode muligheder for, at tilskuerne bliver ledt væk fra boligområderne ved Dyrehavegård.

Har PK overhovedet nogen fantasi til at forestille sig, hvilket trafikkaos det vil blive i bydelen og på Helsingørmotorvejen? Er der en forestilling om, at et stadion får egen til – og frakørsel på motorvejen? I bekræftende fald vil bilerne holde i lang kø på motorvejen for at komme fra ved ny afkørsel med øget risiko for færdselsuheld.

Hvilke andre alternative frakørsler? Frakørsel nr. 16 fra Helsingørmotorvejen og fra Motorrongvejen(M3)? Det er helt udelukket, da M3’s trafik fletter sammen med Helsingørmotorvejen 400 meter før frakørsel 16.

Herefter er der frakørsel 15, Lundtofte? Dette vil blot give anledning til overvejelse, om de penge, der er anvendt i den omfattende trafikregulering og 40 km zone i Fortun-/Hjortekær-området, er spildt.

Der hersker ikke tvivl om, at et stort nyt stadion vil øge trafikbelastningen i visse perioder ganske betragteligt – ikke kun ved LBs hjemmekampe men også i forbindelse med musikarrangementer, som må forventes at følge i kølvandet på fodboldkampe, for at investorer kan få det til at løbe rundt. PKs ord, om at man kan sikre sig i en lokalplan mod koncerter, giver jeg ikke meget for.

Fri os fra endnu et stadion, støj og trafikkaos.

 

Trongårdsparkens Grundejerforening

formand

 

Jan Hansen

Ole Juul Skovsvinget 7. 06-03-2008. Vedrørende: Stadionbyggeriet på Dyrehavegårds marker.

 

 

Lyngby kommune har det med at sælge ud af vores smukke “fællesarealer” i små bidder, her tænker jeg i første omgang på Mølleådalen der blev skåret igennem af motorvejen og senere udvidet. Langsomt vender man sig til tingenes tilstand/støjen og ikke mindst ødelæggelsen af et naturskønt område, men det kunne vel ikke være anderledes? Anderledes kunne det godt have været når man sætter en af kommunes bedste grunde af til et Kulturhus, ideen er god nok men udførelsen er igen en forringelse af vores område, og det har ikke fungeret eller båret præg af et kulturhus, det er blevet til en biograf / popcornhus.

Så var der store planer om et Sygehus, hvor man igen vil plastre et af vores smukke områder til med asfalt og beton, det ville medføre en uoprettelig ødelæggelse af Dyrehavegårds marker, der er et enestående stykke natur så tæt på byområder.

Og nu er det samme område i spil igen. Denne gang til et nyt fodbold-stadion, og jeg kan kun gentage det jeg skrev om sygehusbyggeriet, og tilføje at der kommer ca. 2000 mennesker til fodbold hver anden uge, er det et stadionbyggeri værd?

Jeg kunne foreslå, da jeg selv en gang imellem går til fodbold, et samarbejde mellem Lyngby Boldklub og Boldklubben HIK i Hellerup, der har store planer om et stadionbyggeri på Gentofte Stadion. Og der er vel ikke behov for 2 stadions så tæt på hinanden, og Gentofte Stadion ligger meget centralt i forhold til Lyngby og med en god

S-togtransport, samt gode parkeringsforhold.

 

Venlig hilsen

Ole Juul

Skovsvinget 7

2800 Lyngby

Birthe og Flemming Olsen, Hjortekær. 04-03-2008

 

Vi er på det bestemteste imod anlæg af et stadion på Dyrehavegårds jorder af flere grunde.

Placeringen vil nødvendiggøre en radikal ændring af kvarterets infrastruktur: fra- og tilkørselsveje, parkeringspladser, holdepladser for turistbusser og taxi, ændret linjeføring af buslinjer. Hvem forestiller man sig i øvrigt skal/vil financiere projektet?

Erfaringen fra andre stadions viser at sådanne anlæg bruges til meget andet end sportslig udøvelse, fx rock-koncerter. Naboerne til Parken på Østerbro klager med regelmæssige mellemrum over den infernalske larm sådanne arrangementer medfører. Når der er koncerter på Gentofte Stadion om sommeren sker det ikke sjældent at støjen kan høres i vores have.

De seneste år har vist at selv afviklingen af ganske almindelige fodboldkampe medfører slagsmål og organiseret vold mellem de forskellige gruppers fans, umådeholdent øldrikkeri, vandalisme af naboområderne og et enormt svineri p.g.a. tilfældig henkasten af al slags uhumsk affald (papir, cigaretskod, pølserester, øldåser, plastikemballage). Klubberne har slet ikke formået at holde justits, og store politiopbud med udrykning er faste gæster ved arrangementerne. Hvem der rydder op efter den slags kaos, fortoner sig, idet alle fralægger sig ansvaret.

Derfor er vi helt klart modstandere af det omtalte forslag, der vil bryde totalt med kvarterets atmosfære.

 

 

 

 

 

________________________________________________________________________________________________________________

Jan Steiner, Næstformand Hjortekær Grundejerforening. 04-03-2008

 

”Stadion Dyrehavegård”: Nej tak!

 

Hvad er visionerne for anvendelsen af arealerne omkring Dyrehavegård?

 

Vi har i Lyngby-Taarbæk et stort stykke urørt landbrugsjord liggende - en gave ikke blot for nutidens borgere, men også for de mennesker, der skal bo og trives i kommunen i fremtiden.

 

Det af Venstres medlem af kommunalbestyrelsen, Søren P. Rasmussens, foreslåede projekt for opførelse af et stadion til 10.000 tilskuere til sports- og musikarrangementer vil ikke blot lægge beslag på et stort grønt areal, men også kræve arealer til anlæggelse af tilkørselsveje, parkeringspladser, toiletter, pølseboder mm.

 

Lyngby-Taarbæks borgere kan ikke over skatten finansiere et stort stadion, derfor vil dette blive bygget af professionelle investorer, der kræver afkast af deres investeringer, dvs. store arrangementer, der ud over at påføre omgivelserne støj og trafikproblemer vil kræve yderligere investeringer i infrastruktur, en udgift som bliver påført skatteyderne. Borgerne vil få adgang til stadion som tilskuere mod betaling, og stadion vil blive benyttet af professionelle fodboldspillere, rockkunstnere, m.fl. der her blot udøver deres erhverv.

 

Et nyt stort stadion midt i et grønt område harmonerer ikke med ønsket om at bevare Lyngby-Taarbæk som ”den grønne kommune”, men det er naturligvis vigtigt, at der findes velegnede sportsfaciliteter i kommunen. Derfor er det ønskeligt, at det allerede eksisterende stadion renoveres.

 

Vi kan kun anvende Dyrehavegårds jorder én gang, vi har allerede ét stadion i Lyngby, hvorfor skal vi bruge det sidste store grønne areal til endnu et stadion?

 

 

 

 

 

______________________________________________________________________________________________________________

Erling Winther Hansen, Hjortekær. 04-03-2008

 

Skræmmende udsigter for Dyrehavegårds jorde

Det er dog rædselsfulde udsigter for Hjortekær med et fodboldstadion på Dyrehavegårds jorde.
Er det ikke nok, at vi har Dyrehavsbakken og Helsingørmotorvejens støjforurening med lejlighedsvise hyl fra Gentofte Stadion som akkompagnement.
Skal vi nu yderligere risikere, at få vort i forvejen hårdt plagede "landsbymiljø" besudlet af og med bemalede, hujende, øldrikkende fodboldfans, som desværre alt for ofte er årsag til tumulter, der kræver politiets indgriben?

Tilmed er det for mig legendariske svineri med affald ved "Parken" på Østerbro efter hvert sportsarrangement skræmmende eksempler på et fodboldspublikums hensyntagen til omgivelserne eller rettere sagt mangel herpå.
Der er virkelig noget om, at en lille skidtbunke, som ikke straks fjernes hurtigt bliver til en større.

Styregruppen med Søren P.Rasmussen i spidsen burde skamme sig. Det er lavstatus af rang for vort område.
Og lad os ikke føje flere skandaleprojekter i økonomisk henseende til Lyngby-Taarbæk kommunes betrængte økonomi.
Her tænker jeg på Kai Aage Ørnskovs monument over kommunal dårskab "Kulturhuset"
Brug dog i stedet penge på retablering af forfaldne dele af vejnettet og især fortove samt etablering af cykelstier. Det vil glæde langt flere end et fodboldstadion vil gøre, dog måske ikke lige dem, der er bidt af en gal fodbold.
Lige til sidst: Tro aldrig, aldrig på budgetter, der er udarbejdet af folk og sportsfanatikere, der vil bygge mindesmærker for sig selv . Historien taler sit tydelige sprog herfor.

Erling Winther Hansen

 

 

 

 

______________________________________________________________________________________________________________

Lene Møller, Hjortekær. 02-03-2008:

 

Dyrehavegårds jorder:

Enig med Lene Kaspersen. Tak til Lene.

Venlig hilsen,

Lene Møller, Hjortekær.

 

 

 

 

Ole Reumert, Gadevangen. 01-03-2008:

 

Først hospital - nu stadion... Hvad bliver det næste?

Det virker som om visse personer ikke kan tåle, at der ligger et stykke ubebygget, grønt markområde, uden at der straks skal laves projekter, der kan forvandle det hele til beton, veje, larm og trafik. Dyrehavegaards marker er et helt unikt stykke åbent landbrugsland at have liggende så tæt på en storby

 

 

 

 

 

Indlæg herefter er fra debatten vedr. mulig flytning af Gentofte hospital til Dyrehavegård.

 

 

Jan Steiner, næstformand Hjortekær Grundejerforening. 24-04-2005:

 

Kære Birgit Tystrup.

 

Jeg har læst, at der nu er igangsat byggeri (operationslokaler?) for 330mil.kr. på Gentofte Amtssygehus område.

Betyder det at sagen om flytning, evt. hertil Lyngby, nu er væk?

 

Hilsen Jan Steiner

pbv.

 

 

___________________________________________________________________________________________

 

Birgit Tystrup (V) 24-04-2005:

 

Kære Jan Steiner.

 

Ja, der er et flertal i Amtsrådet for at renovere Amtssygehuset i Gentofte i stedet for at bygge nyt.

 

Venstre i Amtsrådet har fra start ikke været tilhænger af at bygge et nyt hospital på Dyrehavegrunden, da

- en rapport vedrørende Gentofte Amtssygehus siger, at det koster ligeså meget at bygge nyt som at renovere sygehuset.

- grundejerne ved Dyrehavegrunden vil blive påført meget uhensigtsmæssige trafik- og støjgener.

- hospitalkapaciteten i den kommende Region Hovedstaden vil være for stort, derfor skal stillingtagen til den fremtidige kapacitet ses i en overordnet plan, når Regionen etableres 1. januar 2007.

 

Grundejerne omkring Amtssygehuset i Gentofte har også støj- og trafikgener, men de var der, da husene blev bygget, så grundejerne vidste det, da de byggede / købte - sygehuset kom først. Sådan er det ikke på Dyrehavegrunden, der er grundejerne kommet først.

 

Venlig hilsen

 

Birgit Tystrup

 

 

 

 

 

 

Birgit Tystrup (V) 18-01-2005

Medlem af Københavns Amtsråd

Medlem af Søllerød Kommunalbestyrelse

Sygeplejerske
Amtssygehuset i Gentofte skal bevares og udvikles.

 

Jeg og hele Venstres gruppe i Amtsrådet mener, at Amtssygehuset i Gentofte skal bevares og udvikles nu og efter den 1. januar 2007, når strukturreformen træder i kraft, og de nye regionsråd begynder deres arbejde.

 

Amtsborgmester Vibeke Storm Rasmussen og andre socialdemokrater beskylder sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen for, at have planer om at lukke amtssygehuset i Gentofte med baggrund i, at ministeriet har bedt amtet om en særskilt forelæggelse, der kan belyse projektet og dets langsigtede konsekvenser, før det kan gennemføres. På mig synes ministeriets anmodning at være helt naturlig, og jeg ser ikke spøgelser på væggen.

 

Jeg synes, at mange af de udtalelser, der har været, tager udgangspunkt i her og nu situationen. Det mener jeg er forkert. Når man taler om sygehusområdet i en strukturreformtid, så er det meget mere fremtiden, der må være i fokus.

 

Set i det regionale perspektiv ved vi, at der vil være en overkapacitet af sengepladser svarende til mindst èt sygehus i Hovedstadsregionen. Det skal vi naturligvis være bevidste om. Men dermed ikke sagt, at der skal nedlægges et sygehus.

 

Det handler jo ikke kun om bygninger, men meget mere om indhold, kvalitet, faglig ekspertise og udvikling af sygehussektoren til en fremtidssikret sygehusfunktion til gavn og glæde for borgerne i hele Hovedstadsregionen.

 

Amtssygehuset i Gentofte er bevaringsværdigt, og skal fremtidssikres.

Det trænger meget til at blive renoveret.

Opførelse af en ny bygning, hvor alt i forbindelse med operationer bliver samlet ét sted, og derfor kan udnyttes fleksibelt og effektivt, vil blive en bygning, der sikre fleksibilitet og kvalitet i et fremtidigt højt specialiseret sygehus, uanset hvilke specialer og antal sengepladser sygehuset skal indeholde fremover. Den giver oven i købet mulighed for, at for eksempel private speciallæger uden problemer kan leje sig ind og bruge faciliteterne, når sygehuset ikke benytter dem.

 

Amtsborgmesterens udmelding skaber vældig usikkerhed blandt det meget engagerede personale, som arbejder på sygehuset og blandt borgerne i oplandet. Det har de ikke fortjent.

Indtil det modsatte er bevist, har jeg tillid til, at sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen er enig i vores dispositioner omkring Amtssygehuset i Gentofte.

 

Venlig hilsen

 

Birgit Tystrup

Mobil: 20 40 63 03

 

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læserbrev: Berlingske Tidende, 05-01-2005

 

 

Gentofte blev svigtet af politikerne

 

Det er trist at læse, at Berlingskes lederskribent er faldet for politikernes langsigtede udhuling af Amtsygehuset i Gentofte med henblik på at kunne bygge et helt nyt hospital. Mange af amtspolitikerne har i årevis gået bevist uden om Gentofte sygehuset, for bagefter at kunne lægge navn til at netop de var primus motor i et nyt hospital.

Nej KAS i Gentofte har nogle kvaliteter, som aldrig vil kunne findes noget andet sted i verden, uanset hvor mange udenlandsrejser politikerne rager til sig for at blive inspireret.

Gentofte har en helt unik planløsning, som er uovertruffen til i dag.

Gentofte har vinduer, der kan åbnes modsat nymodens aircondition, der holder bakterierne indendørs til recirkulation. Gentofte har en have, hvor patienterne kan gå en tur, vel at mærken uden trafikstøj. Gentofte ligger i centrum af en stor befolkningsgruppering. Og sådan kan man blive ved.

Ok Gentofte har nogle lange interne transportafstande, men hvad er der ikke på moderne sygehuse som Glostrup og Herlev. Dér er det bare lodrette afstande med sengestuer i siloer. Absolut en brandfælde, som det vil være svært at få tilstrækkelig mange patienter ud af i en krævende situation. Gentofte har kun 2 etager og var fra starten langt forud for sin tid.

Amtspolitikerne skal derfor skamme sig - det gælder også mange tidligere - for ikke i tide at have vedligeholdt Gentofte, som det supersmarte hospital, det i grunden er.

Glem heller ikke, at Gentofte har ca. 1000 sengepladser. At bygge et ny i den størrelse er meget dyrt og tager lang tid. I al den tid skal Gentofte fungere, uden at der bliver ofret en krone på renovering. Derfor skal Gentofte bevares, og der skal anvendes mange gode penge på en forstandig renovering.

Som et PS kan jeg tilføje, at jeg bor i Søllerød, og derfor personlig burde have interesse i et hospital i Lyngby. Det vil jo være nærmere.

 

Johan Seligmann

Geelskovparken 16

2830 Virum

 

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

Leder i Berl. Tidn. den 28-12-2004 anbefaler at man bygger et nyt sygehus i Lyngby-Taarbæk Kommune (Dyrehavegaard)

 

----------------------------------------------------------------------------------------------------

 

Borgmester Rolf Aagaard-Svendsen (C) 28-12-2004:

 

Nyt sygehus i Lyngby-Taarbæk, nej tak.

 

I Berlingske Tidende er der den 28. december en leder med overskriften: ”Byg nyt i stedet for at lappe på det gamle amtssygehus.” Lederen slutter således: ”så ser det langt mere fornuftigt ud at investere den milliard, der bliver tale om, i tidssvarende byggeri et andet sted, f.eks. i Lyngby-Taarbæk Kommune et par kilometer nordpå. Developere kan så få lov til at købe det gamle amtssygehus og udvikle det til et attraktivt boligområde.”

 

Som borgmester i Lyngby-Taarbæk Kommune synes jeg bestemt ikke er nogen god idé. Københavns Amt pegede for et par år siden på Dyrehavegårds jorder i Lyngby-Taarbæk Kommune, og det er åbenbart det, som nu bringes på banen igen, efter at Københavns Amt har opgivet idéen.

 

Lyngby-Taarbæk er en grøn kommune. Det vil vi værne om. Dyrehavegård udgør en væsentlig kvalitet i Lyngby-Taarbæk Kommunes profil. At kunne følge årets gang i et landbrug så tæt på storbyen er enestående. Hvis vi bebygger alle de grønne og åbne områder, som ikke er fredede, fjerner vi mange af de kvaliteter, der har været medvirkende til at mennesker har valgt at bo her.

 

Der har været mange gode forslag til udnyttelse af arealerne. Enhver developer ser med glubende øjne på det sidste større ubebyggede areal i Lyngby-Taarbæk Kommune. Hidtil har kommunalbestyrelsen kunnet holde stand. Hvis vi først begynder at fjerne et hjørne hist og et hjørne her, fjerner vi langsomt grundlaget for Dyrehavegårds eksistens. Hvis vi bygger sygehus fjerner vi det på én gang. I Regionplanen har Dyrehavegårds jorder status som reserveareal til fremtidige byformål. Jeg tror at fremtidige generationer vil takke os for at lade det være på den måde.

 

Hvad ville det betyde for Lyngby-Taarbæk Kommune, hvis sygehuset blev placeret her? Under alle omstændigheder en masse trafik, der yderligere vil belaste vejene i kommunen, som er belastet nok i forvejen. Nye arbejdspladser kunne for andre kommuner lyde som sød musik, men i forvejen er der 32.000 arbejdspladser, der bevirker, at der hver morgen ankommer 24.000 mennesker til byen udover dem der kommer for at handle i det regionale handelscenter. Der vil næppe heller bosætte sig flere overlæger eller andet sygehuspersonale i kommunen, fordi hospitalet flytter de 5-6 km fra Gentofte til Lyngby.

 

Som det fremgår af ovenstående, synes jeg ikke, der er mange argumenter, der ud fra et Lyngby-Taarbæk synspunkt taler for at afgive areal til et nyt sygehus. Så kan man sige, at det er en alt for snævert synsvinkel. Spørgsmålet bør ses ud fra et overordnet samfundsøkonomisk syn. Det er jeg slet ikke uenig i, og ud fra et snævert driftsøkonomisk synspunkt er det nok rigtigt, at det bedre kan betale sig at bygge nyt end at renovere. Men, men, men der er mere der tæller ud fra et overordnet samfundsperspektiv. Det driftsøkonomiske perspektiv skal vejes op mod, hvilke værdier der går tabt, og hvilke belastninger man påfører andre. Og helt ærligt, der er vel rigeligt med attraktive boligområder i Gentofte Kommune.

 

Lene Kaspersen, (C). 28-12-2004

 

 

 

Utidige beskyldninger

Der bliver talt med store bogstaver for tiden om Amtssygehuset i Gentofte, Amtsborgmesteren og andre socialdemokrater advarer om, at indenrigsministeren vil lukke Gentofte Amtssygehus, fordi indenrigsministeren i første omgang har stoppet renoveringsplanerne, med henblik på en nærmere redegørelse for disse. Jeg kan ikke i min vildeste fantasi forestille mig, at det skulle være ministerens plan. Og jeg må kraftigt advare den socialdemokratiske del af amtsrådet om, at gøre denne sag til en rent politisk sag, hvor man antyder, at de borgerlige vil lukke Gentofte, men socialdemokraterne vil ”redde Gentofte” - Det har intet på sig. Jeg stiller selv om til regionsrådet, og jeg skal nok kæmpe for Gentofte.

 

Amtsborgmesteren valgte Glostrup først

Sagen er at renoveringen af Gentofte så småt har stået på i nogle år, det har ikke gået så hurtigt som vi har ønsket. Grunden er – at det tidligere amtsråd - havde besluttet at renovere det meget yngre Glostrup først, og det har kostet mange hundrede millioner. Denne renovering er ved at være afsluttet. Så nu har vi mulighed (og her er Nesapengene en støtte) til at accelerere den meget mere nødvendige renoveringsplan for Gentofte.

 

Hensigtserklæringer

Et enigt amtsråd har vedtaget nogle hensigtserklæringer for sygehusene. Heri står, at dels skal alle Københavns Amts Sygehuse levere basisbehandlinger indenfor almindelig sygdomme i befolkningen. Der står også, at de enkelte sygehuse skal have deres spydspidser inden for behandling af forskellige mere sjældne sygdomme. (Herlev –kræftbeh.) (Glostrulp –neurocenter) (Gentofte - hjerte-lunge-kredsløb) Dette i erkendelse af, at man skal behandle et vist antal sygdomme (bl.a. operationer) for at være så rutineret, at patienterne kan være i trygge hænder.

 

Gentoftes urologiske afd.

Når amtsborgmesteren nu udviser ømhed for Gentofte, kan det kun undre mig og mange med mig, at hun som formand for økonomiudvalget mere eller mindre lukkede urologisk afdeling på Gentofte, som få måneder forinden havde fået en pris, som den afdeling i landet, der ydede den bedste pleje. Sygehusudvalget ville ikke medvirke til lukningen, hvorefter sagen blev løftet ud af udvalget og over til økonomiudvalget, som i budgetsammenhæng i realiteten besluttede en lukning af denne velfungerende afdeling. Også sammenlægning af gynækologisk afdeling og dermatologisk afdeling har givet anledning til uro, og fungerer ikke helt så hensigtsmæssigt, som udvalget fik at vide, at det ville. Så det havde været på plads med, at der havde været vist ”rettidig omhu” for Gentoftes funktionalitet.

 

I en større sammenhæng

Om lidt har vi regionerne, dvs. at Københavns Amts Sygehusplan skal ses i en større sammenhæng.

Derfor er det meget fornuftigt, at indenrigsministeren beder sine embedsmænd om at checke, om Københavns Amts Sygehusplaner, herunder udbygningsplanen for Gentofte harmonerer med de øvrige sygehusplaner. Ikke dermed at forstå, at Gentofte skal nedlægges, men at der måske er nogle afdelinger, der skal satses mere på end andre. Så ikke alle 3 sygehusvæsner udbygger de samme funktioner, men med fordel fordeler dem mellem sig, så de enkelte afdelinger får så mange patienter af de enkelte kategorier, at de bliver eksperter. Dette vil så absolut være en fordel for såvel patienter som for behandlere, der også ønsker at yde den bedst tænkelige behandling.

 

Klogt at tænke sig om

I psykiatriudvalget har vi godt 25 millioner, der er øremærket til at etablere enestuer på Gentofte. Denne udbygning har vi selv (uden indblanding fra indenrigsministeren) sat på venteposition for at kunne anvende dem så hensigtsmæssigt som muligt i den større renovering af Gentofte. Og det er ikke fordi vi ønsker at nedlægge psykiatrien på Gentofte, tværtimod, det er fordi vi på sigt ønsker at styrke den psykiatriske behandling. Så tag det roligt, det er fornuftigt, at gennemarbejde tingene, før man anvender mange millioner.

 

 

Venlig hilsen

 

Lene Kaspersen, konservativ næstformand i sygehusudvalget. I Københavns Amt

2004-12-28

 

 

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

 

-----------------------------------------------------------------------------------------------

 

Arne Kraglund, Hjortekærsvej, formand i Hjortekær Grundejer­forening. Læserbrev i DGO juli 2003.

 

Nej tak til hospital:

Amtsborgmester Vibeke Storm Rasmussen (S) har fo­reslået, at der bygges nyt ho­spital i stedet for en renove­ring af det eksisterende Gen­tofte Amtssygehus. Amtsbor­gmesteren har som et muligt område for dette byggeri nemlig udset sig Dyrehavegaards marker. Venstre i Lyngby-Taarbæk Kommune har i sjæl­den samstemmighed med amtsborgmesteren udtalt sig positivt om ideen.

Meget sympatisk i disse tider med et nyt moderne hospital -tilsyneladende. Mange gode argumenter er bragt til torvs: "Gentofte er umoderne og nedslidt", "det er billigere at bygge nyt end at renovere", "mange nye arbejdspladser til kommunen", "god placering m.h.t. trafik" o.s.v.

Men medaljens bagside er endnu ikke kommet frem. Den skal vi imidlertid nok være med til at afsløre, hvis der kommer mere konkret på bor­det.

Allerede nu kan vi fra Lund­tofte- og Hjortekærområdets mange vælgere, der direkte vil blive generet af bl.a. den til­hørende trafik, melde, at der er betydelig modstand imod at inddrage det sidste ikke-bebyggede areal i Lyngby-Taarbæk Kommune til et hospitals-byggeri. Det er blevet foreslået at etablere en komite imod hospitalsbyggeriet, og der vil med sikkerhed blive lagt mær­ke til, hvilke af vore politikere, der er for Dyrehavegaard-løsningen. Vi vil så gøre alt, hvad vi kan, for at dette bliver et emne, som kommer højt på dagsordenen ved de næste amts- og kommunalvalg-hvis ideen da ikke forinden er grundigt begravet.

 

 

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

 

 

Steen Pliniussen Hjortekærsvej 143 B 5 september 2003

 

Det er vanskeligt at se, hvorfor Dyrehavegårds jorder skal benyttes til
hospital. Vi kommer næppe udenom, at Gentofte Amtssygehus er utidssvarende
og bør renoveres eller rives ned.

Men der er formentlig intet hold i argumentet om arbejdspladser, fordi de,
der arbejder på et nyt sygehus, vil bo over det meste af Københavnsområdet.

Lad os få nedsat en komite og lad os begynde at grave i argumenterne.
Forhold vi kan kigge på er bl.a.

1) Økonomien i de forslag, der ligger.
2) Alternative placeringer af et nyt hospital.
3) Fakta om de to grunde: Jeg har forstået, at Gentofte Kommune skal have
grunden, hvorpå KASG ligger, tilbage.

Formålet må være at gå konstruktivt ind i debatten allerede nu inden der
tages beslutninger. Det gælder om at påvirke beslutningerne nu.

Mvh

Steen Pliniussen
Hjortekærsvej 143 B

 

 

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

 

3. Borgmester Rolf Aagaard-Svendsen (C) 6 september 2003

 

Dyrehavegårds jorder

 

I Københavns Amt har man diskuteret Gentofte Amtssygehus’ fremtid. Skal det renoveres, eller kan det bedre betale sig at bygge et helt nyt et andet sted? Det næste spørgsmål, hvis man skal bygge nyt, er så: Hvor er der plads til et nyt hospital? Københavns Amt har peget på Dyrehavegårds jorder, men man har også peget på en mulighed i Gentofte Kommune. Da spørgsmålet kom frem første gang, meldte jeg ud, at vi ikke syntes, det var en god idé at placere hospitalet hos os. Det synspunkt var der bred opbakning til blandt de politiske partier efter de uformelle drøftelser, vi havde om det. Nu har Venstre imidlertid udtalt, at de synes det kunne være interessant at placere et Amtssygehus på Dyrehavegårds jorder, og at de gerne vil have mulighederne undersøgt.

 

Vi konservative har ikke syntes, at det var nogen særlig god idé. Begrundelsen kan deles op i besvarelsen af to spørgsmål: 1) Skal der overhovedet bygges på Dyrehavegårds jorder? 2) Er der nogle store fordele for Lyngby-Taarbæk Kommunes borgere ved at få et hospital her?

 

Vi bor i en grøn kommune. Det skal vi værne om. Dyrehavegård udgør en væsentlig kvalitet i Lyngby-Taarbæk Kommunes profil. At have et fungerende landbrug så tæt på storbyen er enestående og er med til at gøre det at bo i Lyngby-Taarbæk til noget særligt. Hvis vi bebygger alle de grønne og åbne områder, som ikke er fredede, fjerner vi mange af de kvaliteter, der har været medvirkende til at vi har valgt at bo her. Synspunktet er derfor det, at så længe det er muligt at drive landbrug på Dyrehavegård på fornuftig vis, skal vi afholde os fra at gøre indhug i arealerne.

 

Der har været mange gode forslag til udnyttelse af arealerne: familieboliger, ældreboliger, plejehjem, ungdomsboliger, forskerpark, virksomheder, storbutikker, golfbaner, idrætsanlæg, skovrejsning m.m. Hidtil har kommunalbestyrelsen kunnet holde stand. Hvis vi først begynder at fjerne et hjørne hist og et hjørne her, fjerner vi langsomt grundlaget for Dyrehavegårds eksistens. Der kunne være mange grunde til at bygge boliger. Der er stor efterspørgsel efter ældreboliger, ungdomsboliger og familieboliger i kommunen. Men når vi først har bebygget området, vil der ganske vist være en række mennesker, der har fået den glæde at få en bolig i kommunen, men der vil stadig være efterspørgsel efter boliger af alle slags, og vi vil have en fattigere kommune. Dyrehavegårds jorder er det sidste større ubebyggede areal i kommunen. I Regionplanen har Dyrehavegårds jorder status som reserveareal til fremtidige byformål. Jeg tror at fremtidige generationer vil takke os for at lade det være på den måde.

 

Hvilke fordele ville der være for kommunens borgere, hvis Gentofte Amtssygehus blev placeret her? Ikke mange. Vi ville ganske vist få kortere til hospitalet, men i forvejen er der jo ikke langt til Gentofte og for den sags skyld til Herlev.

 

De nøgletal, som Københavns Amt opgiver for Gentofte Amtssygehus, ser sådan ud:

 

Antal afsluttede patienter	85.875
Antal opererede patienter	16.635
Antal udskrivninger	45.568
Antal ambulante besøg	274.337
Antal senge	839
Antal fuldtidsansatte	3.086

 

Hvad betyder det for Lyngby-Taarbæk Kommune? Under alle omstændigheder en masse trafik. Der vil skulle etableres nye til- og afkørsler til Helsingørmotorvejen ved Rævehøjvej, men det kan ikke undgås, at de øvrige trafikveje i kommunen vil blive yderligere belastet ligesom den kollektive trafik fra Lyngby Station vil skulle udbygges. Nye arbejdspladser i kommunen lyder jo godt, men der vil næppe bosætte sig flere overlæger eller andet sygehuspersonale i kommunen, fordi hospitalet flytter fra Gentofte til Lyngby.

 

Vi kan godt få nogle penge for grunden, men vi købte den engang i 50’erne af Københavns Kommune som grønt areal. Derfor skal københavnerne have det meste af salgssummen, hvis den bliver solgt til andet formål.

 

Som det fremgår af ovenstående, synes vi ikke, der er mange argumenter, der ud fra et Lyngby-Taarbæk synspunkt taler for at afgive areal til et amtssygehus på Dyrehavegårds jorder, men vi kan blive tvunget til at gøre det ved en ekspropriation. Hvis dette skulle blive tilfældet, bliver vi naturligvis nødt til at se på anvendelsen af den resterende del af området, men lad os nu se, hvor galt det kommer til at gå.

 

Rolf Aagaard-Svendsen

 

 

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

Vice Amtsborgmester Bent Larsen (V) 7 september 2003

Formand for Venstres Gruppe i Københavns Amtsråd

 

Gentofte Amtssygehus skal renoveres

 

Venstres store amtsrådsgruppe på 8 medlemmer har på sit netop afholdte sommermøde enstemmigt besluttet at arbejde for, at Gentofte Amtssygehus renoveres. Vi skylder såvel borgere om personalet, at der bliver ro om sygehusets fremtid. Den værdifulde ånd på Gentofte Amtssygehus skal bevares – den kan man aldrig flytte til et nybyggeri.

 

Amtsrådsgruppen tæller 2, der er valgt i Lyngby-Taarbæk – Bent Larsen og Dorthe la Cour

 

 

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

 

Lene Kaspersen (K) Juni 2003 JP København

næstformand i Københavns Amts Sygehusudvalg Eremitageparken 241, 2800 Kgs. Lyngby

 

Venstre i Lyngby foreslår, at der skal bygges et syge­hus på Dyrehavegårds jorde - og der skal også bygges et plejehjem.

Dyrehavegårds jorde er det, vi kalder for københavnerjord. Det betyder, at nok har vi frikøbt jorden af Københavns Kommune, og nok har vi planmyndighed over samme jorde, men københavnerjord inde­bærer, at der skal betales en afgift af den værdistig­ning, jorden får ved en ændret anvendelse i for­hold til den, der var, da vi frikøbte jorden.

 

En dyr løsning

Da vi på en anden grund i kommunen med "køben­havnerklausul" ville bygge et seniorbofællesskab, forlangte Københavns Kommune en afgift på 2000 kr. pr. etagemeter. Så en udnyttelse af køben­havnerjord til et amtssyge­hus, som jo er en langt mere intensiv udnyttelse, vil formentlig udløse en værdistigningsafgift på mellem 3-5000 kr. pr. bebygget etagemeter. Hvis vi vælger mellemløsningen, altså 4000 kr. pr. etageme­ter, vil det for et amtssyge­hus på de planlagte 100.000 etagemeter udløse en betaling til Københavns Kommune på 400 mio. kr. Det før Lyngby-Taarbæk Kommune har fået noget for sin jord.

Det firma, der har un­dersøgt mulighederne for en bebyggelse, anslår grundens pris til 160 mio. kr. Det vil sige, at der skal lægges omkring en halv mia. kr. på bordet før første spadestik. Så løst sidder pengene heller ikke i Københavns Amt.

 

Ombygning kan betale sig

Der er udarbejdet et ombygningsforslag for Gen­tofte på ca. 1,6 mia. kr. Det kan ganske bestemt mind­skes noget, hvis man går de eksisterende bygninger igennem. Der er jo allerede

i de senere år brugt mange, mange mio. kr. på reno­vering og ombygning henholdsvis tilbygning på Gentofte Amtssygehus.

Gentofte har nogle solide bygninger (hvor sygehuse­ne i Herlev og Glostrup har store renoveringsudgifter pga. beton). Der er stadig afdelinger i Gentofte, der er under al kritik og træn­ger til en kærlig hånd, men kondemnabelt mener jeg ikke, Gentofte er.

Sidst, men ikke mindst, vil det nok være klogt at afvente strukturkommis­sionens endelige redegørel­se, før vi kaster os ud i enten den ene eller den anden løsning. Der kan jo vise sig ganske andre løsninger. F.eks. kunne det tænkes, at Rigshospitalet trækkes ud af HS og gen­etableres som landets sygehusflagskib med behandling af sjældnere sygdomme til glæde for de patienter, som fejler noget specielt, og hvor rutinen ikke kan erhverves af lægerne, fordi disse syg­domme kun ses sporadisk ude i landet. Og bliver dette tilfældet, så kan vi meget vel komme til at mangle senge i hovedstads­området (Københavns Amt og HS). Så kan det være, at vi skal tænke i andre baner, men slå nu koldt vand i blodet.

 

 

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Lene Kaspersen (K) Udpluk fra DGO 8 juli 2003

 

Gode ønsker fra Venstre - men hvad med pengene

Fungerende borgmester Lene Kaspersen (kons) tager fat i sommerens mange forslag fra Venstre

 

Dyrehavegårds jorde

Venstre vil bygge et nyt amts­sygehus på Dyrehavegårds jorde til erstatning af Amtssy­gehuset i Gentofte. På Amtssy­gehuset i Gentofte, som er Københavns Amts største med 672 senge, er der ca. 3000 an­satte. Der er årligt 211.420 am­bulante besøg (excl. skade­stue, lungeklinik og jordemo­der).

Der er godt 18.000 årlige operationer. Det medfører, at disse patienter får besøg af pårørende. Det vil betyde tu­sindvis af ansatte og patienter i busser og privatbiler til Hjor­tekær og Lundtofteområdet dagligt. Hvilket jeg ikke umid­delbart synes er en god idé. I Gentofte ligger Amtssygehu­set centralt med gode trafikale forhold? Bygningerne er solide af mursten. Meget er bygget om, men en del mangler. Spe­cielt er de sanitære forhold ikke i orden. Men som jeg selv og andre har foreslået, kan der bygges sanitetstårne på siden, med det fornødne antal toilet­ter og bade.

 

Store trafikale løsninger

Tidligere har Venstre fores­lået, at Klampenborvej skulle underføres Kgs. Lyngby til Buddingevej, et ønske vi alle deler, men det vil koste ca. en kvart mia., hvilket der ikke lige står på kontoen.

Venstres Flemming Opfeldt - lovede før Folketingsvalget, at l han ville arbejde for at motorvejen ville blive udvidet hele vejen fra udfletningen ved Jægersborgvej.

Det håber, jeg han kan holde, men det ser ikke for lyst ud øjeblikket. I modsat fald vil der fortsat jævnligt ske sammenbrud af trafikken igen­nem Lyngby, og det er ikke ri­meligt, at fordi de overordnede veje er underdimensionerede, skal Lyngby lide. På Stationspladsen vil Venstre have Jernbanen gravet ned. For at skaffe pengene skal der sælges byggeretter. Det betyder, at der skal sælges byggeretter, der tillader at bygge ca. 300.000 etagemeter. Dette sammenlagt med Venstres forslag om anvendelsen af Dy­rehavegårds jorde gør mig overordentlig bekymret.